Duftpelargonier bør i følge botaniker ikke omtales med det gammelkendte navn duftgeranier. Så for at undgå misforståelser og forvirring,vil vi konsekvent kalde dem duftpelargonier. Men det er de samme planter vi taler om.

Kært barn har mange navne – ørepineblomst, slå til potten, fisblomst og parfumetræ er bare nogle af dem, duftpelargonie er blevet tildelt.

Betegnelsen ørepineblomst blev for mange år siden givet til rosengeranie, Pelargonium graveolens, fordi den har helbredende virkning. Fik man ørepine, blev et blad rullet sammen og stoppet i øret. Det har mange i den ældre generation prøvet, og jeg har mødt flere, som fortæller at det hjælp.

De andre navne bunder naturligvis i plantens evne til at dufte ved den mindste berøring. Før i tiden brugte man duftpelargonier indenfor i stadsstuen. De fik en lille rusker når der ventedes gæster. Så duftede der frisk og nyrent.

Duften, der kommer fra plantens kirtelhår, er et værn mod bladædere, og derfor bliver duftpelargonierne sjældent angrebet af skadedyr. Og en plante på bordet skulle efter sigende holde fluer borte.

Duftpelargonier har været brugt i parfumeindustrien til uægte rosenolie, fordi den ægte var meget dyr at fremstille, og som krydderi i maden, f.eks. til krydderolier og te. Til dyrkning i krukker er duftpelargonier perfekte og mange danner forholdsvis hurtigt en lille busk. For at få planten flot og tæt anbefales det først på sommeren at studse toppen lidt. Vil man gerne moderere plantens størrelse, klares dette ved at plante i en mindre krukke.

Duftpelargonier trives i sol/halvskygge, og de kan godt klare at tørre lidt ud, men må dog ikke blive gennemtørre. De er nemme at stiklingeformere, og overvintringen er heller ikke det store problem. Duftpelargonierne er nemlig ikke helt så lyskrævende som de andre pelargonier, så her kan en kold, men alligevel forholdsvis lys kælder gå an. Jeg har dog med held overvintret duftpalargonier i en total mørk kælder. Man risikerer, at planterne bliver lidt lange og ranglede, men om foråret klippes de da bare hårdt tilbage. Så skyder de igen med frisk løv.

Det siges, at der er omkring to hundrede forskellige duftpelargonier. Interessen for duftpelargonier har de senere år været stigende.

Duftbeskrivelserne er vejledende fordi duft oplevelsen er meget subjektivt. nogle sorter ligner hinanden så meget i både duft og udseende at det kan være meget svært at kende forskel. Vi synes at de hver især har noget dejligt at byde på, både hvad angår udseende og duft.

"Ørepineplante" Pelargonium graveolens

Rosengeranien , P. Graveolens er den bedst kendte af duftpelargonierne. Blev brugt til at give en frisk duft i stadsstuen når der kom uventede gæster. Når man gave planten et lille dask, bredte der sig en duft af rose, citron og renlighed. Noget som nok kunne være påkrævet i datidens ofte tætmøblerede og polstrede stuer.
Planten har takkede lysegrønne blade. Opret vækst som kan få busk agtig karakter i op til en meters højde. Helbredende effekt på smerter i øret. Stærk citronduft.

"Ardwick Cinnamon"
Compact plante med grågrønt, småbladet løv. Nem.
Krydret kanel duft.
 


"Attar of Roses"
En stor pelargonia som minder lidt om ørepineplanten, men bladene er ikke så meget indskårne. Rosenduften fremtræder tydeliger end citronduften.

Pelargonium carnosum

"Fern Leaf"

Stor flot plante med bregneagtig, frisk grønt løv, som dufter af "bubblegum"


"Isligton Pepermint"
Lille tæt plante med de yndigste små blomster i to meget adskilte farver. Æblegrønne blade og pebermynteduft.


"Mint Chocolate"
Store næsten runde blade, behårede blade med en mørkebrun aftegning i midten. Denne pelargonia skal klippes ofte fpr ikke at blive ranglet.
Kan dyrkes som hængeplante. Får små hvide blomster og har en duft af mynte og kakao.

 

"Pebermynte" P. tomentosum

Har store, lyssegrønne nøsten runde blade, næsten som pels, på grund af de mange hår. Den pelargonia vil helst stå i halvskygge. Den bliver meget stor og skal klippes ofte for ikke at blive ranglet. Den kan dyrkes som hængeplante men tåler ikke voldsom blæsevejr. Dufte vidunderlig af pebermyne. Får mange små hvide blomster.
 



"Dirty Dolly"
Kompact duftpelargonia med yndige lysrøde blomster
Frisk, grønne sprøde blade med en lidt ukarakterisk men frisk duft.

"Pretty Polly"
Som ovenstående men med pinkfarvede blomster

"Rober's Lemon Rose"
En stor plante med blade som godt kan minde om tomatblade. De er støvet grønne og uregelmøssige af form. Rose-citronduft.



"Giant Oak"

Kraftig plant med stærk træduft. Bliver stor. kan med fordel studse for ikke at blive ranglet. Fin blomst i lys pink med vinrøde aftegninger. Flerfarvet blad som er lidt klæbrig.

"P. denticulatum"

Gammel sort fra 1700. Kraftig grøn, med tidsel-lignende bladvækst med kirtelhår. Bladene er klistret på undersiden.  Små, rosafarvede blomster med mørke pletter. Opret vækst som nemt kan blive op til en meter.

"Prince og Orange"


En skøn duftperlagonie som tåler fuld sol. Prince og Orange bliver ca. 50 cm høj og prifiterer af at blive skåret lidt tilbage. Hos denne art er blomstrene store, rosa/røde og svæver nærmest over den ret kompakte bladvækst. Dugten minder om appelsinskal. Den er velegnet til altankasser og tives i mager jord.
Ligenu har vi kun en enkelt stor moderplante hjem og til salg, idet "børnene" er et par uger for ung til at komme i handlen.

"Copthorne"
(Pelargonium Grandiflorum 'Copthorne'

Det latinska navn på denne sort angiver at denne pelargonie har store blomster. Duften som denne sorts blade spreder minder mig lidt om egeløv. . Blomsterrigdommen er overvældende. Bladene er smukke, både i form og farve. En fryd på terassen. Fjern regelmæssigt de visne blomster. Opbevares frostfrit.

"Scarlett Unique"

"Joy Lucille"
   

Joy Lucille kan blive en stor og flot plante når den plantes i en stor krukke. Den har så kraftig en vækst at det kan være en god ide at beskære den da den ellers kan have svært vesd at "bære" sig selv. Den har en yndig blomst og en duft af mynte.

"Fair Ellen"

Fair Ellen er en meget gammel sort. Den stammer helt tilbage fra 1800 tallet. Den er ud af slægten pelargonium quercifolium. Quercus er den botaniske betegnelse for eg og det menes at Fair Ellen er en krydsning af disse. Den har en temmelig stor blomst og dufter af balsam. Selve planten bliver middelstor.

"Lady Plymouth"
  

"Bontrosai"

"Lemon Kiss"

"Concolor Lace"

"Creamy Nutmeg"

"Charity"

"Old Spice"


"P. Odoratissimum"



P.Crispum

"P. Sidoides"