På denne side finder du en oversigt over  de bøger, som du kan købe i Smedens Have. Mange af dem er oplagte gaveideer. Prøv at kigge en gang.

Vi har som nogen måske har lagt mærke til, et ret stort "biblotek" med fagbøger, som ligger frem i haven. 

Nu er vi i den heldige situation at vi har også har mulighed for, at sælge nogle af de bøger som betyder allermest for os, i vores have hverdag.



Min have er den rene barnemad
- Havekogebog til hele året

Anemette Olesens have er til nytte. Men den er også vild og fyldt med rebstige-romantik. Der er kaniner - og georginer, huler i træerne og geder og fuglefløjt. Med mange opskrifter og illustreret med forfatterens egne fotos.


Heksekogebogen


Mad med mystik og tryllerier. Hvad siger du til at lave kiks, som er formet som slanger og edderkopper eller et farsbrød, som er formet som en drage - for slet ikke at tale om en dessert, der hedder Den blodige tallerken? Det er nu bare jordbær, hindbær, kirsebær og en rød gelérand, men tænk, hvilken opsigt den vil vække. Og til alt dette kunne du jo også passende servere en dragsblodsdrink til dem, der gerne lige vil slukke tørsten efter sådan et heksemåltid.

Der er fotos af de fleste opskrifter, og alle grundregler og teknikker er forklaret med trin for trin-billeder.


Krydderurter

En udførlig beskrivelse af 107 urter, med billeder. Dyrkning, formering og anvendelse. "Must have" for alle som interesserer sig for urter. Super grundbog. 

Forfatter: Anemette Olesen 
Kr.199,-


ROSER
ej blot til pynt

ROSER - ej blot til pynt
er en nyttebog om roser og hyben. Bogen er fuld af spændende madopskrifter på rosenlækkerier og hverdagsmad, hvor kronblade eller hyben indgår. Der er opskrifter på medicin og kropspleje- og duftprodukter. Desuden et helt kapitel med grundopskrifter på rosenolier, eddiker, rosenvand og meget mere. Alt sammen krydret med rosenlegender og små tekster om overtro.

Vi kommer hele vejen rundt om den skønne og nyttige plante. Anemette Olesen fortæller de gamle rosers kulturhistorie, introducerer forskellige roser og kommer med gode råd til dyrkning.


De glemte køkkenurter

En præsentation af 34 gamle grøntsager med 150 opskrifter. Amaranth, artiskok, bladbede, havesyre, jordskok, majroe,portulak og ræddiker for blot at nævne nogle.
Kr. 98,-

Honning og Flora
En stor og inspirende bog om livstilsbutikken i gartnerboligen på Egholmslot.
Her kan du bestille vores bog. klik på billedet.www.honningogflora.dk Her kan du se mere. 
Kr. 350,-

Jeanne ' Arc Livings Julebog

Kr 250,- Fyldt med inspiration til en landlig jul. Dejlig gave

Fra Haven til Maven
- En køkkenhavekogebog

af Anemette Olesen & Vibeke Lehn

Alle haveejeres kogebog er fyldt med inspiration til at få mest muligt ud af de dejlige råvarer, som haven forsyner os med i overflod. Bogen giver anvisninger på dyrkning af alle de mest populære grøntsager, krydderurter, bær og frugter i danske haver, og ideer til, hvordan de kan udnyttes i spændende og velsmagende retter. Der er opskrifter på salater, forretter, hovedretter, desserter og syltning, og tips om forskellig anvendelse og opbevaring af grøntsager, krydderurter, bær og frugter.

Kr. 248,-

Naturens Kryddersnaps


Naturens kryddersnaps er en historisk/medicinsk brugsbog,
der giver dig inspiration til at lave kryddersnaps. At krydre alkohol med diverse plantedele fra natur og have er en behagelig hobby, der giver mange gode stunder i det fri. En vel tilberedt kryddersnaps kan være prikken over i ´et i al god mad. Bogen præsenterer 65 forskellige planter, som giver krydderi på snapsen. Naturens kryddersnaps præsenterer et gammelt håndværk som kan sætte krydderi på  din hverdag.
Kr. 198,-

URTETE - til daglig glæde

Urtete er til daglig glæde for dig, og for din sundhed. Erstat kaffe og søde drikke med en varm og velduftende kop urtete, og giv dig gode vaner.

Bogen omhandler 80 forskellige urter der gavner helbredet, og smager godt som urtete.

Dyrk, høst og bland de forskellige urter, så de kan afhjælpe daglige skavanker og styrke
helbredet.

Indret din have med et tebed, så du løbende i årets grønne måneder kan høste friske urter fra egen have.

Kålkogebogen 


Kål er i.flg. kræftforskere en af vore vigtigste grønsager, pga. kålens indhold af kræftforebyggende stoffer (endoler). Kål indeholder også B-, C-, K-, og E-vitamin samt mineraler; bl.a. kalium og kalcium. Næringsindholdet hos kål er også helt i top, f.eks. indeholder 100 g grønkål 93 % af det daglige behov for A-vitamin og 100 % af behovet for C- vitamin, 60 % af behovet for E-vitamin og 21 % kostfibre.  Der skal kål på bordet igen, og der er mange gode kålarter at vælge imellem.

Præsentation af hvidkål, rødkål, savoykål, rosenkål, kinakål, strandkål, pak choy, glaskål, pyntekål, majroe, kålrabi osv.

Noget om høns
- - og æg   

Noget om høns og æg er en lille nyttig brugsbog til den nye hønseavler . Det er samtidig en lille kogebog  med opskrifter på kyllinge- og æggeretter.



Høns er dejlige husdyr, der  giver liv og glæde til deres omgivelser.

Anemette har levet med høns i 30 år, og  fortæller hvor dejligt det er at have hønsene med i haven.

Den lille søde om
Honning


Begynderbog for den nye biavler  med gennemgang af biernes liv året rundt samt pasning af dem. Opskrifter med pollen, voks, propolis og honning. Gode husråd og tips.

 


Lægeplanter i natur og have
af Anemette Olesen og Nina Rehfeldt

Læser man nogle af de mange fremstillinger af lægeplanternes historie, forundres man over de meget forskellige synspunkter og livsholdninger, der har ligget til grund for planternes anvendelse i medicinen. Begrundelsen for at bruge lægeplanter strækker sig fra den rene overtro til strengt videnskabelige fakta. Hæftet gennemgår lægeplanterne historie og anvendelse og hæftet er illustreret med fine akvareltegninger af Nina Rehfeldt.



Køkkenhavekogebogen

E n brugsbog med masser af inspiration til både have og køkken. Bogen omtaler både de populære grønsager og de gamle glemte køkkenurter der er med til at gøre køkkenhaven grøn og ydedygtig det meste af året. 

Her er ideer til enhver der har lyst at gå i gang med at dyrke grøntsagerne selv eller som mangler inspiration når grøntsager skal serveres. Lær om sædskifte, dyrkning i højbede, naboplanter og såtidspunkter samt høst og opbevaring. Køkkenurterne præsenteres med kulturhistorie, dyrkningstips og opskrifter. Med den skærpede viden om sund kost ønsker flere at gøre brug af de mange grøntsager der er i handelen og som også kan dyrkes i egen have. Køkkenhavekogebogen er en inspirerende bog for alle der vil selv i haven og i køkkenet.



Spis dit ukrudt

Bogen er genoptrykt i nyt format med farvebilleder, flere planter og flere opskrifter.

Spis dit ukrudt er en bog om naturens vilde spiselige planter. Bogen udkom første gang i 1984 og blev en

succes. På det tidspunkt var Anemette køkkenlærer ved Naturhøjskolen på Møn, og samtlige retter er blevet

serveret for skolens kursister. Bogen præsenterer 32 spiselige vilde planter ledsaget af 145 madopskrifter. Med

denne bog i hånden kan du gå på opdagelse i egen have eller i naturen, og du får ny inspiration til dit køkken.

God fornøjelse og Velbekomme.
Kr. 159,-


                   


Historier om bibelplanter

Historier om bibelplanter er en lille bog om de mest kendte planter, som omtales i Biblen. Flere af disse planter kan også vokse i Danmark eller vi kender dem som frugter og træsorter der bruges i mad eller i boligen. Planterne har en lang kulturhistorie og vi hører også om hvordan de bruges og hvad de er symbol på i Biblen. Bogen er skrevet for at indvi læseren i planternes spændende historie og den er krydret med bibel citater.

Med sorte illustrationer

Plantelegender
Planterne omkring os kan fortælle historier. De har groet på vore forfædres grave. De vokser i vore i haver, og i den omgivende natur. Nogle er i.flg. legenderne blevet til af dræbtes blod eller tårer, og de fantastiske historier, kan give os et mere spændende indblik i de mange planter vi omgiver os med. Man husker bedre en plante, hvis der er en lille historie knyttet til den. Hvorfor hedder den sådan, og hvor kommer den fra? Hvad er den blevet brugt til, og hvordan kan vi bruge den i dag. Plantelegender skal gøre dig mere åben overfor naturen og dens mange planter. Denne bog vil introducere dig for flere kendte planter.

 

Vegetariske  bønneretter    
Bønner er sund næringsrig mad, der kan erstatte kødet i din kost. Bønner kaldes for ”vegetarens kød”, da bønner som bælgfrugter i den rette sammen sætning giver god protein i kosten. Vi bør bruge flere forskellige bønner og bælgfrugter i det daglige. De smager godt, er nemme at tilberede og så er de billige.

Denne bog er en vejledning i brugen af dem. Bogen er fuld af gode opskrifter, så du kan trylle god hverdagsmad frem.


Mælkebøtten 
- i mad og medicin


Mælkebøtten med Fandens tilnavn er en af Danmarks mest omtalte planter. Den er ikke lige vellidt i haverne hvor den bekæmpes og kaldes for ukrudt. Mælkebøtten er dog med til at gøre det danske forår ekstra skønt, og så har den mange gode egenskaber, som vi ikke bør snyde os selv for. Brug planten som et godt husråd. Anvend den i køkkenet, hvor mange retter kan trylles frem, og lær af de gamle grækeres visdom. ”Din mad skal være din medicin og din medicin skal være din mad”. Bogen om mælkebøtten giver dig mulighed for at variere din daglige kost og leve sundere ved hjælp af en plante, der forhåbentlig aldrig slipper op.
Kr. 78,-


Spiseblomster
  

Kunsten at bruge blomster i maden er et spændende og omfattende emne, der kan give nye dimensioner til dagligdagens menuer, hvor både blomsters dufte og farver gør maden mere indbydende.

En fødselsdagslagkage pyntet med kandiserede roser og violer, eller en sommersalat med hjulkrone og blomsterkarse kan gøre maden mere indbydende. Har man først fået øjnene op for havens spiseblomster, er der mange oplevelser i vente. Hvem havde drømt om at mælkebøttegelé kunne give så fin en smag, eller at hyldeblomstvinen ville smage som champagne. Brugen af vilde og dyrkede blomster i salater m.m. er en af de behageligste traditioner vi har taget op fra gammel tid. Nogle få blomster smager sødt eller krydret, men de fleste anvendes mest for deres farvestrålende ydre. Med ”Spiseblomster” kan du hente inspiration til nye måder at servere mad med blomster.

Kr. 178,-