Smedens Have, smedenshave@gmail.com


"Smedens Have"




Sikke en weekend vi har haft.
Rusk og regn lørdag efterfulgt af en dejlig forårs søndag.
Store biler med pondus og power, chrome og caleche og masser af glæde mennesker ( se underside) lørdag morgen og haveenthousiaster hele søndagen igennem.
Kan man ønske sig mere?

Jo at varene ankom fra vores ynglingsø. Og det er de just nu.
Bevares ikke vores indkøbte antikviteter. De må vente til efteråret.
Men sennep, hvoraf den ene med lakrids, bornholmerblanding, som er en kryddermiks, honning, rapsolie og speltsnacks med ramsløg er landet. Senere forventer vi to slags sennep mere.

Vi er kede af at nogle af jer kørte forgæves den forgangne weekend. Men det går nu en gang ikke altid som præsten prædiker, ikke sandt. 

Haven har den sidste par uger simpelthen ændret karakter og udseende, så det næsten ikke er til at forstå.
Selvom vi har en del (have)år på bagen oplever vi det lige imponerende og førbløffende, hvert eneste år.
 
Puf, så er det hele klædt på i grønt,hvidt, sart rosa og som prikken oven i det stikker mælkebøtten sit glæde solsigtansigt, frem alle vegne.
Til stor glæde for kaninerne.



Har du prøvet at røre lidt af de gule blomsterblade i smør, sammen med hakkede ramsløgblade. 

Det giver en lækker og meget smuk urtesmør, som pryder hvert et bord.

Eller drys lidt på salaten, sammen med blomsterne fra ramsløg og et par violer.


Vi er dog helt egoistiske, glæde for at temperaturene ikke tager en total himmelflugt mod sommerlige højder.
Så bliver der lidt bedre tid til at nyde denne særlige tid på året.
Det sprøde, saftige og sarte grønne som kun findes i maj måned.

Der kommer flere og flere duftpelargonier, sammen med en del roser roser.
Her nævner vi Maidens Blush, Felicite Parmentier, Jacques Cartier, Rose de Rescht, Rose Willestrup, i en rød og en ceme,rosa udgave, Look good, feel better, Queen of Sweden og Winchester Cathedral




Samtidig glæder vi os over de første storkenæb, kæmpeverbenaer, søde kærmindesøster, cosmos, gul kløver, løjtnantshjerter og andre spændende vækster.

Husk at du har mulighed for at ringe eller sende en mail, hvis du ønsker en lækker bondegårdsbuket.

Pilehytten trives og det mylder frem med grønne blade og skud.
Vi er meget glad for den, husker at vande den hver dag, og følger dens udvikling nøje.

Bygning af pilehytte







Vi takker Lise og Line for deres store arbejde med hytten.

Lise er i det hele taget en meget dygtig pilefletter og hun fletter de flotteste kurve til alskens formål.
Fra brændekurv og cykelkurv til
hævekurv og brødkurv.
Vi er så heldige at vi får lov at sælge hendes arbejde


Sidst i maj kommer Lise og fletter pilestativer til sommerens klatrende planter. (Se kalender)

  


At vi fodrer fugle hele året giver virkelig pote.
I øjeblikket er der et sandt mylder af bogvinker, spætmejser, rødhalse, spurve, solsorte, mejser og andre småfugle i haven.



Et spætmejsepar er flyttet ind i redekassen på akacietræet. Der synges fortryllende. Lille fugl med en stor stemme. Og så løber den, som den eneste danske fugl, på hovedet ned ad træstammen.



Også 3 slags duer og den store flagspætte holder til.
Redekasser bliver inspiceret, kontroleret
og taget i brug.
Spurvene er igen flyttet ind i nogle svalereder under tagudhænget. Du godeste som de kvidrer.



Det er den tid på året, hvor de fleste dyreunger ser dagens lys.

Det er sjovt at kigge på de forskellige drægtigheds og rugetidertider og fundere lidt over det.

Da vores børn var helt små, boede vi på en gård hvor der hvert forår blev født en hel del føl.
Ikke så få gange har de, en sen nattetime oplevet, at blive hejst i en flyverdragt og deres gummistøvler, hvorefter vi alle musestille, overværede folingen.
Det er en spændende, betagende og fantastisk begivenhed at være fælles om. 
Det giver dyrbare minder.



Og den ømhed hvormed hoppen, for første gang snuser og småpuffer til sin nyfødte, kan godt give blanke øjne. 

Når man kør en tur igennem det nordsjællandske landskab kan man se moderfårene med deres lam.
Den anden dag så jeg et, som blot få timer tidligere, havde fået hele fire styks.




Uanfægtet græssede hun nærved.
Lammene betragtede denne nye store verden med et forbløffet udtryk i deres små ansigter.

 

Snusede lidt til hinanden og forsøgte sig allerede med fjollede badutspring. De så ud til at være i fin form alle fire.

Alle tegninger i denne tekst er lavet at Rien Poortvliet. En fantastisk tegner og naturkender, som smedens kone holder utrolig meget af. Mange af hans bøger kan heldigvis også fås på dansk. Tegningerne kan nydes uanset sproget. Kan varmt anbefales.



Rådyr: 150 dage
Dådyr: 230 dage



Ræv: 51-63 dage



Bæver: 105 dage
Rotte: 22 dage
Grævling: 60-62 dage
Hest: 336 dage
Ko: 280 dage
Får: 150 dage
Ged : 150 dage
Hund: 63 dage



Kat 60 dage
Kanin: 31 dage
Haren: 42-43 dage
Høne: 21 dage
Svane: 35 dage
And: 27-28 dage



Solsort:13 - 15 dage
Gråspurv: 11-14 dage
Flagspætten: 15-16 dage
Musvit 12-14 dage
Spurvehøg 22-23 dage
Musvåge: 36 til 38 dage



Fuglekonge 16 dage
Vibe: 26-28 dage



Jeg elsker blomsten, vibeæg. Måske er det fordi jeg er hollænder. Her er det, den dag i dag, tradition at det første rigtige.., vibeæg vel at mærke, bliver afleveret hos dronningen.
Så er det for alvor forår. 
Som børn gik vi vildt meget op i det og var ude for at lede. Selvfølgelig vidste vi godt at vi ikke måtte tømme en rede, men nøjes med at tage et ænkelt æg. 
Og så snart det første æg var fundet fik viben fred.



Vi klarer os nu med blomsten "vibeæg"(Fritillaria meleagris) og nyder dens særpræg og ynde.
  


Brumbasser finder uden problemer deres vej til blomsten med mest honning.
De er livsvigtige for blomsternes formering og overlevelse.
Der hvor vibeæg trives vilde, er det oftest sammen med smørblomster og bellis.


Man kan godt forstå hvorfor bellis også hedder tusindfryd, ikke sandt?

I mange år har vi om vinteren haft får på gården.


Fire styks moderfår, som fik deres lam i det meget tidlige forår, i stalden, ved siden af køkkenet.
Der hvor der nu er gårdbutik. 
Vi kunne høre dem pusle og bræge, når vi var i køkkenet. HYGGELIGT!!!
Et år havde vi tre flaskelam. Det første, Fiona, havde vi i mange år som moderfår.

De første uger af hendes liv boede hun i køkkenet og mente bestemt at vi var hendes familie. Hun var bare så sød.

Vi har ikke får længere. Det forliges ikke med en pæn have, fordi de spiser simpelthen alt. Og det er længe siden at Fiona døde, som et meget gammelt får. Men jeg savner deres puslen og den tid hvor de får deres lam. 

I selv samme stald har vu nu fyldt hylderne.
   
 
Og der kommer hele tiden nye, gamle og anderledes ting og sager til.



Velkommen og glædelig forårshilsen, 
Smeden og konen.